Gamer Computer Gaming

Hvilken gaming skærm skal jeg vælge? [2024]

Hvilken computerskærm skal jeg vælge til gaming?

Denne artikel indeholder reklamelinks.

Få hjælp og vejledning til at vælge den rigtige gaming computerskærm til dit behov.

Hvorfor er det vigtigt med en god computerskærm?

Det er vigtigt at have en god computerskærm, der passer sammen med ens computer. Hvis du har en rigtig god computer med høj ydeevne, der kan trække selv de mest krævende spil, vil det være oplagt at investere i en rigtig god gaming skærm. Ellers udbytter du ikke det fulde potentiale af dit grafikkort.

Omvendt er det også, at hvis du har en mindre god computer, giver det ikke mening at investere for mange penge i en skærm, hvor du ikke kan udnytte skærmens potentiale.

Ligeledes er det vigtigt at vælge en computerskærm i den rigtige størrelse, som er tilpasset pladsen på dit skrivebord, din afstand til skærmen og din siddeposition. Særligt den sidste er vigtig, da du formentlig vil tilbringe mange timer siddende foran skærmen, så er det alfa omega med en god kontorstol, der dækker dit behov. Vi har skrevet et indlæg om de bedste kontorstole her.

I dag findes der mange computerskærme i alle forskellige prisklasser. Gode skærme kan ofte købes fra omkring 1.000 kr. og op til over 4.000 kr. Vi hjælper dig med at vælge den rigtige gaming skærm ud fra din computers specifikationer og dine behov.

Top 10 gaming skærme

Vi har her samlet en liste over 10 gaming skærme, som vi mener er aktuelle kandidater til gaming setuppet. Listen er sammensat baseret på fakta omkring produktet (specifikationer, software/funktioner, komfort m.m.), vores egne tests og diverse eksperters anmeldelser omkring det samme produkt.

Markedet for gaming skærme er meget stort, så der vil naturligvis findes utallige andre muligheder end disse alt efter behovet.

1. Dell Alienware AW2724HF

Dell Alienware AW2724HF er en 27-tommer IPS gaming skærm med en opløsning på 2560 x 1440 og en opdateringshastighed på 240 Hz. Denne skærm er ideel til seriøse gamere, der kræver hurtige responstider og præcise farver.

IPS-panelet sikrer brede betragtningsvinkler og konsistente farver, hvilket gør den velegnet til både gaming og film-/fotoredigering.

Funktioner og fordele

  • 27-tommer IPS-panel med brede betragtningsvinkler.
  • 240 Hz opdateringshastighed for flydende og behagelig spil.
  • 2560 x 1440 opløsning for skarpe billeder.
  • Hurtig responstid, ideel til kompetitive spil.
  • Ergonomisk design med justerbar stand.

Ulemper

  • Kræver kraftfuld hardware for at udnytte fulde potentiale.
  • Ingen HDR-understøttelse.

2. Samsung Odyssey G7 S32BG700EU

Samsung Odyssey G7 S32BG700EU er en 32-tommer VA-skærm med en opløsning på 2560 x 1440 og en opdateringshastighed på 240 Hz. Skærmen kombinerer høj opdateringshastighed med fremragende billedkvalitet, takket være VA-panelet.

Funktioner og fordele

  • Buet 32-tommer VA-panel med fremragende billedkvalitet.
  • 240 Hz opdateringshastighed for flydende og behagelig spil.
  • Understøttelse af både G-Sync og FreeSync.
  • Stilfuldt og robust design.

Ulemper

  • Kræver meget plads da skærmen er stor.
  • Højere pris i forhold til andre alternativer.

3. LG UltraGear 27GP850P-B

LG UltraGear 27GP850P-B er en 27-tommer IPS-skærm med en opløsning på 2560 x 1440 og en opdateringshastighed på 180 Hz. Den tilbyder hurtig responstid og levende farver, hvilket gør den til et fremragende valg for gamere, der værdsætter både billedkvalitet og ydeevne.

IPS-panelet sikrer præcis farvegengivelse og brede betragtningsvinkler, mens skærmens design er både moderne og funktionelt.

Funktioner og fordele

  • 27-tommer IPS-panel med levende farver.
  • 180 Hz opdateringshastighed for jævn spiloplevelse.
  • Hurtig responstid.
  • Understøttelse af G-Sync og FreeSync.
  • Ergonomisk design med højdejustering.

Ulemper

  • Ingen HDR-understøttelse.

4. Samsung Odyssey G7 C27G75T

Samsung Odyssey G7 C27G75T er en 27-tommer VA-skærm med en opløsning på 2560 x 1440 og en opdateringshastighed på 240 Hz. Denne skærm er kendt for sin fantastiske billedkvalitet, takket være VA-panelet. Skærmen understøtter både G-Sync og FreeSync.

Funktioner og fordele

  • Buet 27-tommer VA-panel med fremragende billedkvalitet.
  • 240 Hz opdateringshastighed for flydende og behagelig spil.
  • Understøtter både G-Sync og FreeSync.
  • Moderne og robust design.

Ulemper

  • Kan kræve manuel kalibrering for optimal farvegengivelse.

5. LG UltraGear 32GN650

LG UltraGear 32GN650 er en 32-tommer VA-skærm med en opløsning på 2560 x 1440 og en opdateringshastighed på 165 Hz. Denne skærm er designet til gamere, der søger en balance mellem ydeevne og pris. Skærmen understøtter både AMD FreeSync og NVIDIA G-Sync, hvilket eliminerer screen tearing og stuttering, og dermed sikrer en jævn spiloplevelse. Den hurtige responstid og høje opdateringshastighed gør den velegnet til actionfyldte spil og hurtige bevægelser.

Funktioner og fordele

  • 32-tommer VA-panel.
  • 2560 x 1440 opløsning for skarpe og detaljerede billeder.
  • 165 Hz opdateringshastighed for flydende og behagelig gameplay.
  • Understøtter AMD FreeSync og NVIDIA G-Sync.

Ulemper

  • Større fysisk størrelse kræver mere plads på skrivebordet.
  • Højere input lag end nogle top-end IPS- eller TN-skærme.
  • Ingen HDR-understøttelse, hvilket kan være en ulempe for HDR-indhold.

6. AOC Q27G3XMN

AOC Q27G3XMN er en 27-tommer VA-skærm med en opløsning på 2560 x 1440 og en opdateringshastighed på 180 Hz. Denne skærm tilbyder en høj kontrast og dybe sorte, hvilket er karakteristisk for VA-paneler. Den er et godt budgetvalg for gamere, der ønsker god ydeevne og billedkvalitet uden at betale en formue.

Funktioner og fordele

  • 27-tommer VA-panel med høj kontrast.
  • 180 Hz opdateringshastighed for flydende og behagelig spil.
  • God billedkvalitet til prisen.
  • Understøtter FreeSync.

Ulemper

  • Ingen G-Sync support.

7. LG 26.5″ 27GS95QE-B

LG 26.5″ 27GS95QE-B er en 27-tommer OLED-skærm med en opløsning på 2560 x 1440 og en opdateringshastighed på 240 Hz. Denne skærm tilbyder enestående billedkvalitet med dybe sorte og levende farver, takket være OLED-teknologien. Den er perfekt til kompetitiv gaming med hurtig responstid og lav input lag.

Funktioner og fordele

  • 27-tommer OLED-panel med dybe sorte og levende farver.
  • 240 Hz opdateringshastighed for flydende og behagelig spil.
  • Hurtig responstid.
  • Understøtter G-Sync og FreeSync.
  • Slankt og moderne design.

Ulemper

  • Ikke så lysstærk som nogle LED-skærme.

8. BenQ Zowie XL2566K

BenQ Zowie XL2566K er en 24,5-tommer TN-skærm designet specielt til e-sport og konkurrencedygtig gaming. Med en opløsning på 1920 x 1080 og en exceptionel opdateringshastighed på 360 Hz, tilbyder denne skærm en ultra-flydende og responsiv spiloplevelse. TN-panelet sikrer hurtige responstider og minimal input lag, hvilket er afgørende for professionelle gamere. BenQ Zowie XL2566K er også udstyret med BenQ’s DyAc+ teknologi, som reducerer bevægelsessløring og forbedrer klarheden under hurtige bevægelser, hvilket giver en fordel i FPS-spil.

Funktioner og fordele

  • 24,5-tommer TN-panel.
  • Standard Full HD-opløsning, ideel til e-sport.
  • 360 Hz opdateringshastighed for ekstremt flydende og behagelig spil.
  • DyAc+ teknologi som reducerer bevægelsessløring og forbedrer billedklarheden under hurtige bevægelser.
  • Ergonomisk design

Ulemper

  • Begrænsede betragtningsvinkler og farvegengivelse sammenlignet med IPS- eller VA-paneler.
  • Ikke ideel til brugere, der ønsker en all-round skærm til både gaming og multimedieforbrug.

9. Acer Nitro XV275K

Acer Nitro XV275K er en 27-tommer IPS-skærm med en opløsning på 3840 x 2160 og en opdateringshastighed på 160 Hz. Denne skærm er et fremragende valg for gamere, der ønsker en højopløst 4K oplevelse uden at sprænge budgettet. IPS-panelet sikrer præcis farvegengivelse og brede betragtningsvinkler, hvilket er ideelt til både gaming og medieforbrug. Skærmens hurtige opdateringshastighed og responstid giver en jævn og responsiv spiloplevelse, mens dens stilfulde design passer ind i de fleste gaming-setup.

Funktioner og fordele

  • 27-tommer IPS-panel med fremragende farvegengivelse.
  • 3840 x 2160 opløsning for skarpe og detaljerede billeder.
  • 160 Hz opdateringshastighed for jævn gameplay.
  • Understøtter FreeSync.
  • Ergonomisk design med justerbar stand.

Ulemper

  • Kan kræve kraftfuld hardware for at køre spil i 4K ved høj opdateringshastighed.
  • Ingen HDR-understøttelse.

10. ASUS ROG Swift OLED PG42UQ

ASUS ROG Swift OLED PG42UQ er en 42-tommer OLED-skærm med en opløsning på 3840 x 2160 og en opdateringshastighed på 120 Hz. Denne skærm tilbyder en imponerende billedkvalitet med dybe sorte og levende farver, takket være OLED-teknologien. Med sin store skærmstørrelse og høje opløsning er den ideel til både gaming og film. Skærmen understøtter også HDR, hvilket giver en endnu mere fordybende visuel oplevelse. Det stilfulde design og de mange gaming-funktioner gør denne skærm til et top valg for seriøse gamere.

Funktioner og fordele

  • 42-tommer OLED-panel med dybe sorte og levende farver.
  • 3840 x 2160 opløsning for detaljerede og skarpe billeder.
  • 120 Hz opdateringshastighed for flydende og behagelig gameplay.
  • Understøtter HDR for en forbedret visuel oplevelse.
  • Stilfuldt design med gaming-funktioner som G-Sync.

Ulemper

  • Meget høj pris.
  • Stor fysisk størrelse kræver meget plads og kan være overvældende på et skrivebord.

Det skal du kigge efter, når du vælger en skærm

Der er flere faktorer, der spiller ind, når man skal vælge den rigtige gaming skærm. Men frygt ej – det er faktisk ikke så svært igen. For at gøre det så kort og simpelt som muligt, går vi kun ned i de vigtigste elementer.

Opdateringsfrekvens

En computerskærm kører i forskellige opdateringsfrekvenser, som også kaldes Hz. Tilbage i 90’erne og start 00’erne, var CRT-skærme de mest almindelige. Disse skærme kørte med mindst 75 Hz på maksimum skærmopløsning og kunne gå helt op til 200 Hz på mindre opløsninger. Derfor så man typisk eksempelvis Counter-Strike spillere skrue opløsningen væsentlig ned for at opnå denne højere opdateringsfrekvens. Hvorfor, spørger du måske? Jo højere opdateringsfrekvens, man kører med, jo mere “flydende” føles spillet – og det gør en verden til forskel inden for gaming.

Går vi frem til tiden, hvor de første fladskærme kom på markedet, kørte disse ofte med omkring 60 Hz. Derfor var det en kæmpe sensation inden for gaming, da de første 144 Hz fladskærme kom på markedet. I dag fås 144 Hz skærme nærmest overalt og under mange forskellige brands – samt der findes også 240 Hz, 360 Hz osv.

Det oplagte valg ville selvfølgelig være at gå med den højeste opdateringsfrekvens. Men det er desværre ikke altid tilfældet. Lad os antage at du gerne vil købe en 240 Hz skærm – så betyder det også, at du skal have en computer, der er god nok, til at kunne udnytte denne skærms fulde potentiale. En god tommerfingerregel er, at din computer skal kunne køre de tilsvarende Hz stabilt i billed-per-sekund (også kendt som fps eller “frames per second”).

Spiller du f.eks. Counter-Strike, skal din computer kunne trække mindst 240 fps stabilt uden nogen fald. Det er ikke en selvfølge, at du kører 240 fps stabilt i alle spil, hvis du gør det i Counter-Strike. Alle spil er forskellige – nogle er mere krævende end andre. Så du kan sagtens køre med kun 150 fps i Battlefield – og så vil en 240 Hz skærm være overflødig til netop dette spil.

Men dette skal selvfølgelig ikke begrænse dig i at købe netop en 240 Hz gaming skærm, hvis dit primære formål med gaming er netop Counter-Strike, hvor du kan trække det uden problemer.

Responstid

Et andet element inden for computerskærme er det såkaldte responstid. Responstid er der ikke mange ben i – det er blot hvor mange millisekunders forsinkelse der er i skærmen. Jo lavere, jo bedre.

Derfor kommer mange moderne gaming skærme med en responstid så lav som 1-2 ms.

Paneltyper

En computerskærm kommer med en bestemt paneltype. Der er forskellige typer paneler, og du bør naturligvis vælge den, som er bedst til gaming. Bruger du computeren til andre ting end gaming, som eksempelvis foto- eller videoredigering, kan dette selvfølgelig påvirke dit valg af skærm.

Vi vil her gå igennem de tre forskellige paneltyper.

TN – Twisted Nematic

TN må anses som værende den mest populære paneltype inden for gaming igennem årenes løb. Skærme blev masseproduceret med denne paneltype, fordi det var det billigste. TN paneler indeholder den laveste responstid, hvilket gør den ideel til gaming.Vigtigt at bemærke er dog, at TN paneler selvfølgelig også har sine mindre gode egenskaber. Farverne står ikke knivskarpe, og billedet er ikke skarpt, hvis du ser på skærmen fra bestemte vinkler eller på længere afstand.Arbejder du med foto- eller videoredigering, skal du måske overveje en skærm med IPS paneltypen.

IPS – In-Plane Switching

IPS er TN panelerne overlegne ift. vinkler, som du ser skærmen på, billedkvalitet og farver. Dette gør dem til det oplagte valg til foto- og videoredigering.Førhen var IPS computerskærme væsentlig dyrere end skærme med TN paneler. Dette kan stadigvæk tildels være sandt, men man er oftere begyndt at se computerskærme med IPS paneler i den billigere ende nu og med høje opdateringsfrekvenser, som gør dem egnede til gaming.I dag er IPS paneler både bedre i opdateringsfrekvens og responstid, men priserne er stadigvæk lidt højere end de billige TN panelskærme.

VA – Vertical Alignment

VA panelerne er designet til at være en mellemting mellem TN og IPS paneler. De har bedre farver end TN paneler samt bedre opdateringsfrekvens og responstid end IPS paneler.VA paneler har typisk bedre visningsvinkler, mørke toner og højere kontrastforhold end både TN og IPS paneler. En hurtig sammenligning vil være, at IPS paneler har en kontrastforhold på 1000:1, hvor VA paneler har 3000:1.

Så hvilken paneltype skal du gå med?

Hvis dit primære formål udelukkende består af gaming, vil en skærm med TN panel være det oplagte valg, da de typisk også er lidt billigere.

Laver du derimod også kreativt arbejde i form af grafik, foto eller video, kan du kigge på en skærm med IPS panel.

Hvad er forskellen mellem en gaming skærm og en almindelig skærm?

Der er stor forskel på en almindelig computerskærm og en såkaldt gaming skærm. Gaming skærme er optimeret til… ja, gaming!

Traditionelle skærmes primære formål ligger eksempelvis i, at de er bedre egnet til arbejdsformål. Her er egenskaber som opdateringsfrekvens og responstid ikke så vigtige, som når man gamer.

Gaming skærme er overlegne på disse faktorer og er derfor det oplagte valg, når du skal købe en computerskærm.

You may also like

Gamer Computer Gaming

Bedste headset til gaming – alt du skal vide samlet ét sted [2024]

Denne artikel indeholder reklamelinks Computerspil og god lyd går hånd i hånd. Derfor er det vigtigt at vælge det rigtige
Gamer Computer Gaming

Vælg det rigtige gaming tastatur som passer til dig [2024]

Denne artikel indeholder reklamelinks. Der findes mange typer tastaturer. Nogle er bedre end andre til gaming.Bliv klogere på hvad for